Vi søger en skarp arkitekt eller bygningskonstruktør

Find dit nye job her.

VI HAR BRUG FOR DIG!

Vi søger en skarp arkitekt eller bygningskonstruktør, der har lyst til at sætte sit præg på TEKTs mange nye og spændende projekter.

Dit primære fokus vil være på projektering. Vi forventer, at du har minimum 3 års erfaring med byggeriets faser, at du trives med at være i dialog med mange interessenter og brænder for arbejdet, uanset om det er de små og enkle opgaver eller store og komplekse projekter.

Med din erfaring fra branchen har du den nødvendige byggetekniske viden med i bagagen og et stort produkt- og materialekendskab, som du har lyst til at dele med dine kommende kollegaer.

Lyder det som noget for dig, så kan vi til gengæld tilbyde dig en hverdag med udfordringer og masser af faglig sparring. Vi giver dig mulighed for at prøve kræfter med spændende og varierende projekter i og omkring Esbjerg – det gælder for eksempel boligsager, sager for sundhedsvæsnet og erhvervsbyggerier af forskellig karakter. På vores tegnestue arbejder arkitekter og konstruktører med bred faglig erfaring og forskellige nøgleområder. Du får rig mulighed for sparring, ligesom du kommer til at påvirke den fælles faglige udvikling og de enkelte projekter. Strukturen er flad og vejen fra tegnebræt til udførelse er ofte kort.

 

Kvalifikationer og kompetencer

  • Minimum 3 års erfaring med reel projektering. Gerne på større projekter
  • Revit Architecture på højt niveau
  • Stort kendskab til byggeriets faser og indgående byggeteknisk viden
  • Struktureret og systematisk med høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Faglig gennemslagskraft med en kreativ tilgang til arbejdsopgaverne
  • Trives i en travl hverdag med til tider komplekse problemstillinger   

 

Hos TEKT tilbyder vi løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer. Og som en del af Esbjergs største og ældste tegnestue får du rig mulighed for at udvide din horisont og være med til at tegne og præge byens udvikling fremadrettet.

Vi tæller 15 medarbejdere og holder til centralt i Esbjerg. Med engagement, indlevelse og stor byggeteknisk erfaring rådgiver vi bygherrer i udformningen af det byggede miljø i større og mindre skala. 

 

Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte Anne Brunsgaard, tlf.: 20305536.

Ansøgning sendes til arki@tekt.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.