Arnbjergparken

Byggeriet omfatter to lejlighedskomplekser med 17 lejligheder på grænsen til den skønne Arnbjergpark i Varde midtby. Den gamle park med de store træer, beliggenheden tæt på Varde å og skøn natur skaber et unikt boligtilbud, hvor muligheden for at bo på grænsen mellem by og land bliver muliggjort.

Et vigtigt parameter er, at kontakten til de grønne omgivelser bevares og trækkes helt ind i den enkelte bolig. Rummelige altaner og store vinduespartier bringer livet i boligen tættere på naturen, og skaber udsyn og lys i lejlighederne. Fra lejlighederne har man kig ud over parken, Varde Miniby og Hotel Arnbjerg, der med sine hvidpudsede facader og mørke tagflader passer sammen med det nye byggeri, der er opført i de samme materialer.

Bygningerne er opført i tre etager, og lejlighederne er i fire forskellige størrelser. Fælles for dem alle er, at de har en åben og meget fleksibel planløsning, hvor beboerne selv har være med til at præge indretningen, vælge gulve, fliser og køkkener. 

Flere billeder:

Projektfakta

Beliggenhed: Arnbjergparken, 6800 Varde
Bygherre: Arnbjergparken I/S
Omfang: 17 arkitekttegnede ejerlejligheder, hver på 100-150 m2
Status: Opført i 2007

Har du spørgsmål, eller vil du se yderlige informationer om projektet?

Kontakt os