Gjesing Ældrecenter

TEKT har for bygherren Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB) foretaget ombygning og udvidelse af fællesområder for optimering af pladsforhold, udsyn og lysindfald ved flere af de af DAB administrerede plejecentre i Esbjerg. Alle ombygninger har samtidig omfattet energioptimering af konstruktionerne.

En af opgaverne er et fællesrum til Gjesing Ældrecenter. Fællesrummet centralt i bygningen skaber et naturligt samlingssted for centrets beboere, hvor de kan mødes og spise, se tv, og spille kort. Fællesrummet har udgang til en sansehave, der er skabt ud fra en vision om, at ethvert sted kan forvandles til et poetisk og brugbart rum, der kan være med til at løfte hverdagen for hver enkelt beboer.

Planternes kraftige duft, og en lang blomstringsperiode er medvirkende til at centrets beboere kan have glæde af haven en stor del af året. Et bunddække sikrer at haven er nem at holde. Den taktile overflade på de røde belægningsteglsten skaber kontrast til de grønne planter, og gør det nemt at bevæge sig rundt, også med kørestol og rollator. 

Flere billeder:

Projektfakta

Beliggenhed: Ulvevej 88, 6715 Esbjerg N
Bygherre: Dansk Almennyttigt Boligselskab
Omfang: 100 m2 fælles opholdsareal samt 100 m2 have
Status: Opført i 2014

Har du spørgsmål, eller vil du se yderlige informationer om projektet?

Kontakt os